For at fortælle dig om mig, må jeg begynde et andet sted - i en anden tid. For det lader til at forholde sig således, at den livstråd, jeg tillader mig at kalde min, delte sig her.

Lyder det lidt kringlet? Lad mig fortælle dig en historie.

Året er omkring 1960 på et landsted, der som alt andet måtte finde sin daglige gang i et samfund under genopbygning. Omkring huset havde Naturen sin plads, eller var det huset der fik en plads i Naturen.. Jeg tror, det var sådan, kvinden i huset ville have beskrevet det. For mellem omtrent alle nordens bærbuske, stærke brændenælder (der for Guds skyld ikke måtte ryddes, for de er medicin, du ved…), frugttræer og grøntsagsbede arbejdede hun, når hun altså ikke arbejdede.. Jo ser du, for hun arbejdede i sin mands forretning, men hendes livsformål var her; mellem planterne. Det er jeg i dag ikke i tvivl om. Hun underviste mig aldrig, men lærte mig alt. Jeg lyttede, når hun talte med planterne. Foldede hænderne, når hun bad. Forstod de sandheder, hun aldrig sagde. Og uden at vide det, fulgte jeg den sti, hun forlod.

Omtrent 55 år senere i en kælderlejlighed, der mest af alt lignede en mindre botanisk have, havde Naturen tydeligt inviteret sig selv indenfor. Mens jeg sad dér på stuegulvet anede jeg endnu ikke, hvilken erindring der snart skulle vise sig at forandre alle de skridt, jeg sidenhen ville træde. “Du har holdt din vej mellem dine hænder hver eneste dag.” Stemmen var klar, ren og blid - og trods en manglende tysk accent, var jeg ikke i tvivl om, hvem den tilhørte. Jeg kiggede ned på mine hænder, og smilede ved synet af en halvtom kop ceremoniel kakao. Jeg husker at opleve en stilhed, der gjorde mig i tvivl om, om jeg overhovedet var i live. Jeg nåede knapt at tænkte tanken til ende, førend koppen mellem mine hænder begyndte at ændre form. Det gik så stærkt, at jeg ikke nåede at beslutte, hvad den forandrede sig til, inden den forandredes igen. Og igen. Og igen. Og gennem hvad der oplevedes som tusinder af år, skiftede planterne mellem mine hænder. Og det har de gjort siden, for her trådte jeg ind på den sti, min mormor forlod.

Hos mig møder du medicinske planter, ceremonier, kurser, forløb, retreats, indre rejser, produkter, bøger og fortællinger, der alle bærer en dyb længsel efter at genetablere forbindelsen med Naturen. Et ønske om også at lade dig erindre, hvorfor du er her.

Hvad der skete i de 55 år, der udspillede sig mellem historierne, er en historie for sig selv - eller mange. Og de kommer i en anden form, når tid er.

I Kærlighed, Kicki Young.